AI-Thinker
LoRa-moduler sender små datamængder over flere kilometer med meget lavt strømforbrug – ideelt til sensorer i haven, på marken eller i et udhus uden Wi-Fi. Her finder du rene LoRa-radiomoduler med SX127x- og SX126x-chips, LoRaWAN-noder og -gateways, mesh-moduler og færdige udviklingsboards med ESP32. Har du brug for kortere rækkevidde eller mobilnet, så se også radiomoduler og GSM/LTE-moduler.
AI-Thinker
Let-Elektronik
AI-Thinker
DFRobot
DFRobot
DFRobot
DFRobot
DFRobot
DFRobot
DFRobot
DFRobot
DFRobot
01Studio
DFRobot
DFRobot
LoRa er en radioteknik, der bruger spredt spektrum (chirp-modulation) til at nå langt med lille sendeeffekt. Prisen er lav datahastighed: der er plads til målinger, statusbeskeder og GPS-positioner, men ikke til lyd, billeder eller store filer. Til gengæld kan en node på batteri holde i måneder eller år, hvis den sover mellem beskederne.
LoRaWAN er en netværksprotokol oven på LoRa. Den bestemmer, hvordan noder melder sig på, hvordan data krypteres, og hvordan gateways sender pakkerne videre til en netværksserver. Det er det, du bruger, når du har mange noder eller vil koble dig på et eksisterende netværk som The Things Network.
| Ren LoRa (punkt-til-punkt) | LoRaWAN | LoRa mesh | |
|---|---|---|---|
| Opbygning | To eller flere moduler taler direkte sammen | Noder sender til en gateway, der sender videre til en server | Noderne videresender pakker for hinanden |
| Kræver | Kun modulerne og din egen kode | Gateway (egen eller offentlig) og netværksserver | Moduler med mesh-firmware |
| Godt til | Simple fjernaflæsninger og fjernbetjening | Mange sensorer, kryptering og central dataopsamling | Områder, hvor en enkelt forbindelse ikke rækker |
Ren LoRa er den nemmeste vej ind: to moduler, et bibliotek og et par linjer kode. Med LoRaWAN får du til gengæld kryptering, bekræftelser og styr på mange enheder, men du skal sætte en gateway og en server op – eller bruge en gateway med indbygget lokal server.
I Europa bruges 868 MHz til LoRa og LoRaWAN, og det er det bånd, The Things Network og andre europæiske netværk kører på. 433 MHz er også frit at bruge til egne punkt-til-punkt-forbindelser, men deles med mange fjernbetjeninger og vejrstationer. Varianter mærket 915 MHz er til Nordamerika og passer ikke til europæiske netværk – vælg dem kun, hvis udstyret skal bruges der.
Moduler og antenne skal altid matche: en 433 MHz-antenne på et 868 MHz-modul giver dårlig rækkevidde. Begge ender af en forbindelse skal også være på samme frekvens og med samme indstillinger (spreading factor, båndbredde og sync word), ellers hører de ikke hinanden.
De kilometertal, der står på modulerne, gælder fri sigtelinje. I en by eller gennem flere vægge er rækkevidden væsentligt kortere. De største forbedringer får du ved at placere antennen højt og frit, bruge en ordentlig antenne i stedet for en stump ledning og vælge en højere spreading factor – som til gengæld gør hver besked langsommere og bruger mere strøm.
Husk også, at 868 MHz-båndet har begrænset sendetid (duty cycle). Det passer fint til en måling hvert par minutter, men ikke til konstant streaming.
Til Arduino og ESP32 er biblioteker som RadioLib og arduino-LoRa det typiske udgangspunkt for ren LoRa, mens LMIC-baserede biblioteker bruges til LoRaWAN-noder. På Raspberry Pi findes Python-biblioteker til de samme chips. Som LoRaWAN-server kan du bruge The Things Network eller køre ChirpStack selv.
LoRa hører under moduler. Se også mesh-netværksmoduler, radiomoduler, GPS-moduler og antenner og tilbehør. Til selve styringen passer ESP32, Arduino-boards og Raspberry Pi, og til målingerne finder du sensorer.