Spring til hovedindhold (tryk på Enter)

Lodning

Her finder du det, der skal til for at lodde elektronik: loddetin med og uden bly, flux og kolofonium, tinsugetråd til aflodning, loddekolber og spidsrensere. Uanset om du lodder dit første Arduino-shield eller reparerer et printkort, hjælper guiden nederst på siden dig med at vælge rigtigt.

Hvad skal du bruge for at lodde elektronik?

En god lodning kræver fire ting: varme nok, rent metal, den rigtige loddetin og flux. Mangler én af dem, flyder tinnet ikke ud, og samlingen bliver mat og skrøbelig. Til de fleste elektronikopgaver klarer du dig med dette grundsæt:

  • Loddekolbe med temperaturstyring – så du kan ramme den temperatur, tinnet kræver. Se loddekolber.
  • Loddetin med flux-kerne – 1,0 mm er et godt allround-valg til hulmonterede komponenter. Se loddetin.
  • Ekstra flux – til svære lodninger, oxiderede ben og SMD. Se flux og kolofonium og loddevæsker.
  • Noget til at fjerne tin igen – tinsugetråd eller en tinsuger, når en komponent sidder forkert.
  • Spidsrenser – svamp eller messinguld holder spidsen blank. Se svampe og renseuld.

Har du ikke allerede en sidekniptang til at klippe benene af og en tredje hånd til at holde printet, er de også værd at have på bordet.

Blyholdig eller blyfri loddetin?

Det er det første valg, de fleste står over for, og der er ikke ét rigtigt svar.

  • Blyholdig tin (60/40 Sn/Pb) smelter allerede ved 183–190 °C, flyder let og giver blanke samlinger, som er nemme at bedømme. Det er det mest tilgivende valg til begyndere og til reparation af ældre udstyr. Vask hænderne efter brug, og spis ikke ved arbejdsbordet.
  • Blyfri tin (fx Sn99,3/Cu0,7) smelter først ved ca. 227 °C og kræver 30–40 °C mere på spidsen. Samlingerne bliver mere matte, men du slipper for bly på hænder og arbejdsbord – et godt valg i undervisning, på fælles værksteder og i hjem med børn. Det er også den type, der sidder i det meste nyere elektronik, hvis du skal reparere.

Til egne hobbyprojekter er begge dele fint. Bland dog ikke de to typer på samme samling – legeringen bliver uforudsigelig.

Den rigtige temperatur

OpgaveTypisk spidstemperatur
Blyholdig tin, små komponenter300–330 °C
Blyfri tin, små komponenter340–370 °C
Store loddeflader, kraftige ledninger, stelplaner370–400 °C og en bredere spids

Er tinnet tungt og klumpet, mangler der som regel varme eller flux – ikke mere tin. Skru hellere op for spidsens størrelse end for temperaturen: en bred spids afgiver mere varme uden at brænde printet eller fluxen.

Sådan lodder du en god samling

  1. Fortin spidsen med lidt frisk tin, så varmen overføres effektivt.
  2. Hold spidsen, så den rører både loddeøje og komponentben samtidig, i 1–2 sekunder.
  3. Før tinnet ind i samlingen – ikke på spidsen – og lad det flyde rundt om benet.
  4. Fjern først tinnet, derefter spidsen. Hold komponenten stille, til tinnet er størknet.
  5. Klip benet af lige over samlingen.

En god samling er blank (blyholdig) eller let mat (blyfri), har en konkav form som en lille vulkan og dækker loddeøjet helt. En kugle, der sidder oven på øjet, er en kold lodning og skal varmes op igen med lidt flux.

Flux – den usynlige hjælper

Flux fjerner oxid fra metallet, mens du lodder, så tinnet kan binde. Langt de fleste loddetin har en flux-kerne, men den rækker ikke altid. Brug ekstra flux, når du lodder SMD-komponenter, retter en dårlig samling, aflodder med tinsugetråd eller arbejder på gamle, oxiderede ben. Loddevæske er nemmest at dosere med pensel på tynde ledninger. Rester af aktiv flux bør vaskes af med isopropylalkohol, når du er færdig.

Aflodning: tinsugetråd eller tinsuger?

  • Tinsugetråd er flettet kobber, der suger smeltet tin op ved kapillarvirkning. Den er bedst til at rense loddeøjer og fjerne tin fra SMD-ben og små flader.
  • Tinsugeren er en fjederbelastet pumpe, der suger tinnet væk på én gang. Den er hurtigst, når du skal have hulmonterede komponenter med mange ben ud af printet.

De fleste ender med at have begge dele: tinsugeren tager det grove, tråden gør resten rent.

Pas på spidsen

  • Tør spidsen af på en fugtig svamp eller i messinguld mellem lodningerne.
  • Læg altid lidt frisk tin på spidsen, før du lægger kolben fra dig eller slukker. Det beskytter mod oxidering.
  • Undgå at skrabe eller file spidsen – belægningen er tynd, og når den først er væk, vil spidsen ikke tage tin.
  • Skru ned eller brug standby, når du holder pause. Høj temperatur uden tin slider hurtigere end selve lodningen.

Røg og sikkerhed

Røgen fra lodning kommer hovedsageligt fra fluxen, ikke fra tinnet. Den irriterer øjne og luftveje, og ved længere tids arbejde bør du have udluftning eller en røgsuger med kulfilter. Brug sikkerhedsbriller, når du klipper ben af, og læg altid kolben i holderen – en loddespids er 300–400 °C varm.

Almindelige fejl

  • For lidt varme: tinnet ligger som en perle og binder ikke. Brug en bredere spids, eller vent et sekund længere.
  • For meget tin: store klatter kan skjule en kold lodning og kortslutte til nabo-benet.
  • Tin på spidsen i stedet for i samlingen: fluxen brænder af, før tinnet når frem, og samlingen bliver mat og porøs.
  • Bevægelse mens tinnet størkner: giver en krakeleret, grå samling, der senere kan give løse forbindelser.
  • Snavsede ben: gamle komponenter og printkort trænger ofte til ekstra flux, før tinnet vil binde.

Relaterede kategorier

Lodning hører under værktøj. Når samlingen er færdig, kan du tjekke den med et måleinstrument. Til selve opbygningen finder du hulprint, headers, elektronik-ledninger og komponenter – og vil du prøve et kredsløb af uden at lodde, er et breadboard det rette sted at starte.

Verificeret Shoporama-shop – let-elektronik.dkVerificeret Shoporama-shoplet-elektronik.dk