DFRobot
De små dele, der får strømmen frem til projektet: DC-bøsninger og -stik med skrueterminaler, fordelerkabler til flere enheder, klips fra 9 V-batteri til DC-stik, adaptere fra DC-stik til USB-C og micro-USB samt et sæt med mange stikstørrelser. Det meste er bygget om 5,5 × 2,1 mm, som bruges af de fleste stikadaptere og af Arduino.
DFRobot
DFRobot
DFRobot
DFRobot
DFRobot
DFRobot
DFRobot
DFRobot
DFRobot
DFRobot
DFRobot
DFRobot
DFRobot
DC-stik angives som ydre × indre diameter i millimeter. 5,5 × 2,1 mm er klart den mest udbredte i hobbyelektronik, men 5,5 × 2,5 mm ser næsten ens ud og bruges også ofte. Sætter du et 2,5 mm stik i en 2,1 mm bøsning, sidder det løst; den anden vej går det slet ikke. Mål med en skydelære, eller tjek databladet. Er du i tvivl, er et adaptersæt en god investering.
Næsten alle adaptere til elektronikprojekter har plus i midten, og det gør Arduino også. Men ikke alt udstyr følger den regel – fx bruger mange guitareffekter minus i midten. Når du laver egne kabler med en DC-jack med skrueterminaler, så mål efter med et multimeter, inden du forbinder. Forkert polaritet kan ødelægge elektronik på et øjeblik.
En adapter fra DC-stik til USB-C eller micro-USB er kun en mekanisk overgang – den laver ikke 5 V. Tilslutter du en 12 V forsyning, får dit USB-udstyr 12 V, og det kan ødelægge det. Brug kun disse adaptere med en forsyning, der leverer præcis den spænding, udstyret skal have. Skal du fra 12 V eller 24 V til 5 V, så brug en step-down-converter eller et USB-ladermodul.
Et fordelerkabel er praktisk til fx flere LED-strips eller kameraer på samme spænding. Husk, at alle enheder deler forsyningens strøm. Læg forbruget sammen, og hold dig under både forsyningens og kablets maksimale strøm. Bliver kablet eller stikket varmt, er belastningen for stor.
Et 9 V-batteri er bekvemt til at teste et projekt uden ledning, men det har lille kapacitet. En Arduino med sensorer og lysdioder kan tømme det på få timer. Til længere drift er en pakke med AA-celler i en batteriholder, et lithiumbatteri eller en adapter bedre.
XT90 er en kraftig konnektor til batteripakker og motorstyringer, hvor strømmen er langt over, hvad et DC-stik kan klare. Den loddes på kraftige silikoneledninger. Sørg for god lodning med tilstrækkelig varme, og brug krympeflex over samlingerne.
Laver du egne strømkabler, så vælg ledning, der passer til strømmen, og brug skrueterminaler eller lodning frem for at sno ledninger sammen. Sæt krympeflex over loddesamlinger, og trækaflast kablet, så det ikke trækker i selve terminalerne.
Se alle strømforsyninger, stikadaptere, DC-stik og konnektorer, USB-kabler og batteriholdere.